Historie:

Foreningen Vatanspor blev dannet i 1989 med daværende adresse på Lottesvej 12 kld., 8220 Brabrand, af en lille gruppe unge med tyrkisk baggrund, anført af Mustafa Pelit, som stadig er en del af klubben.. Hensigten med dannelsen af foreningen var ønsket om at samle unge med indvandrerbaggrund under et tag og dermed give de unge muligheden for et fælles træfsted. Det var således hensigten at holde de unge væk fra gaderne herunder kriminalitet. Samtidig blev vi tilmeldt JBU’s fodboldturnering og har siden været tilmeldt denne.

Vi har på nuværende tidspunkt ca. 100 medlemmer.

Vores daværende og nuværende medlemmer har været og er velfungerende integrerede unge mennesker i det danske samfund. På nuværende tidspunkt repræsenterer klubben spillere med rødder i bl.a. Danmark, Tyrkiet, Iran , Irak, Sudan, Somalia, USA, Færøerne, Bosnien, Libanon, Palæstina, Kurder, og spillere fra 3 forskellige Afrikanske lande. Så alle er velkommen i Vatanspor uanset nationalitet eller religion.

Ambitioner:

Hvilke ambitioner har vi?

Overordnet kan vores ambitioner opdeles i to områder: sociale og sportslige.

 

Sociale ambitioner:

Som tidligere nævnt var det foreningens hensigt at holde de unge væk fra gaderne. Dette har ændret sig. I dag ser vi det som vores primære hensigt at videreudvikle vores klub og medlemmer. Derudover vil vi øge mulighederne for flere aktiviteter end blot fodbold. Vi ser øgede muligheder som måden at holde på vores medlemmer - primært de unge. Vi stiller derfor os selv høje krav, som skal afspejles i opfyldelsen af medlemmernes ønsker og behov. Vi har et fællesskab i vores klub, som er meget unikt i forhold til mange andre klubber. Vi har mange frivillige, som på f.eks. kampdage for klubbens fodboldhold er med til at gøre nærområdet mere attraktivt. På en god sommerdag kan der normalt være mellem 400-600 tilskuere,som ikke kun er der pga. fodbolden, men hele atmosfæren omkring klubben. Det er specielt og forståeligt hvorfor interessen for Vatanspor er større end den nogensinde har været.

 

Sportslige ambitioner:

Vatanspor har idag 5 hold repræsenteret i JBU's turneringer. Klubbens 1. hold i fodbold spiller i 2016/2017 sæsonen i Danmarksserien. Det er den højeste placering klubben nogensinde har nået, og målet er at etablere sig som et Danmarksserie hold i første omgang, og inden for 2-3 år spille med om oprykning til 2. Division. Det er allerede en stor bedrift at spille i Danmarksserien, når man tager i betragtning de skrabede ressourcer Vatanspor har til rådighed, sammenlignet med konkurrerende klubber man kæmper om pladserne imod. Der klædes stadig om i Sødalskolens ene omklædningsrum til kampene og træning, og først for nylig har klubben fået sit eget klubhus efter en mangeårig kamp. Banen på skolen bliver delt med andre klubber.

 

Udover 1. holdet har Vatanspor i denne sæson hold i JBU serie 4, serie 5, et oldboyshold og et ungdomshold.

 

Med tilgangen af flere medlemmer er det hensigten at oprette flere fodboldhold, især ungdomshold. Den største årsag til foreningens manglende ungdomshold skal ses i lyset af de nuværende dårlige klubfaciliteter foreningen er i besiddelse af.

 

Endvidere er det hensigten at udvide sportsfaciliteterne til også at indeholde andre sportsgrene end blot fodbold (eksempelvis håndbold, pigefodbold osv.)

Kontakt :

Charlottevej 3

8220 Brabrand

Tlf: 28292346

Følg os på Facebook

All Rights Reserved © 2017

Følg os på Ligabold